;

Midt i Norges maleriske og storladne fjelde ligger denne stor-hytte 
placeret på første parket. Læs her på siden om mange praktiske forhold i og omkring huset.

Det stejle fjeld med små forkrøblede birketræer hæver sig over trægrænsen bag hytten, og den herlige sø Strandavatn breder sig foran. 
På den anden side af søen rejser det imponerende fjeldmassiv Hallingskarvet sig majestætisk.

Mennesker møder du ikke mange af, det er kvægets, fårenes og gedernes land. Højfjeldet er betagende. Dette sted er Norge, når det er bedst.

Du kan måske leje dig ind på dette sted, sommer eller vinter – om du er til fjeldvandring eller skiløb.
Det er en forudsætning, at du er bekendt af en af de 20 andelshaver-familier.

Booking

Booking kan ske gennem den andelshaver, du kender.

Det er altså som udgangspunkt en forudsætning, at du kender en andelshaver. Andre interesserede kan kun leje sig ind i særlige tilfælde og efter individuel vurdering.

Prisen er (2019) 120 Dkr pr. næse pr. overnatning inkl. forbrug af el m.m. – du behøver faktisk kun at have tandbørsten med.

Der er særlige priser for børn og for større grupper – Spørg “din” andelshaver.

Betaling for ophold skal ske senest 10 bankdage efter opholdet.

Samtidig med betaling skal der indsendes oplysningsskema til kassereren. Skemaet skal udfyldes og indsendes af andelshaveren, med mindre andet er aftalt.

Der er forskellige bookingregler for andelshavere og for lejere. “Din” andelshaver kender de relevante bestemmelser.