Her beskrives de enkelte etager, plantegninger kan hentes ud som png-filer. (planerne er endnu ikke revideret for de seneste forandringer i køkken, tv-rum og kælder)

KælderKælderplan (hent plantegning)

Kælderen indeholder en opholdsstue med vinduer over terræn, toiletter og bruserum, vaskerum og depotrum, teknik- og værkstedsrum.
Der er i 2007 lavet en dørforbindelse mellem “viktualie” og “teknik” som ikke fremgår af tegningen, ligesom viktualierummet er forsynet med opbevaringsskab til andelshavere.
Værkstedet er også skistald for andelshavere.
Opholdsstuen i kælderen, bordtennisrummet, bruger vi også til ekstra soverum i særlige tilfælde.
Depot ved vaskerum er indrettet til sauna.

 

 

 

 

StueStueplan (hent plantegning)

Stueetagen indeholder pejsestue, opholdsstuer og spisestue med plads til 40 personer.
Desuden rum 11 – Familierummet, den lille stue mod nord er indrettet i 2007 med dobbeltseng, sovesofa og barneseng. I alt 5 sovepladser.
Rummet er hundefrit område.

Køkken med alt nødvendigt udstyr.
Kølerum

 

 

 

1sal1. Sals Plan (hent plantegning)

På 1. sal er der 10 soverum i forskellig størrelse, 2, 3 eller 4 sovepladser. Der er håndvask på alle værelser. Toiletter på gangen. Der er tørreskab i toiletrummene. Gode baderum er i kælderen.

Der er 27 faste sengepladser på etagen. Sengelinned, puder, dyner og ekstra madrasser findes i huset.

Rum 1, 4, 5, 9, 10 er udstyret med køjer, hvor underkøjen er en 1½-seng (3 sovepladser). Især rum 10 er velegnet til ekstra madras på gulvet.
Rum 2, 3, 6, 7 er udstyret med almindelige køjer (2 sovepladser). Rum 7 er husets mindste, kun egnet til natophold.
Rum 8 er udstyret med 2 almindelige køjer (4 sovepladser)

Kun i rum 9 må der være hund.

Især hvis du har mindre børn med, skal du være opmærksom på, at der er ret lydt fra stuerne og op mod værelserne. Der spilles og snakkes til midnat under rummene 1-7.

Rum 1-7 har udsigt over Strandavatn og Hallingskarvet, men vender også mod traffikken på Riksvei 50.
Rum 8-11 vender ind mod fjeldet, hvor man kun kan høre det lille vandløb, der på passerer huset.