Hemsedal_AalVel nok det mest kendte område i Norge, set med danske øjne. Hvor du ikke møder mange danskere omkring Strandavatn, så møder du dem på vejene og i hytteområderne i Hemsedal. Det er ikke uden grund. Dels er natursceneriet fantastisk, dels er der i Hemsedal by et af de største skicentre i Norden.

Men vi anbefaler en køretur til Ål, som ligger på hovedvej 7 mod Oslo. Herfra kan man om sommeren køre over højfjeldet til Hemsedal. Højlandet er sumpet og der er mange søer. Det giver et rigt dyre- og planteliv. En flot tur på grusvej.

Hemsedal_elvFra Hemsedal følges “Eventyrveien” mod Lærdal. Flere steder møder du rester af den gamle “Kongeveien” (Oslo-Bergen). Vælg disse små stykker alternativ vej, du kommer tilbage på hovedvejen. Du vil ikke fortryde disse afstikkere.

Man følger selvfølgelig elven det meste af vejen. Der er flere steder mulighed for at gøre holdt og nyde sceneriet, hvor det er mest spektakulært.

Gør også ophold ved Borgund Stavkirke. En af Norges bedst bevarede kirker. Der er et museum – ses i baggrunden – som også er et besøg værd.

Hemsedal_Borgund_stavkirkeFør Lærdal tager du stilling til, om du vil over fjeldet ad den gamle Aurlandsveien, eller du tager den 25 km lange Lærdalstunnel. Begge dele skal prøves. 
I Aurland begynder opturen gennem mange tunneller tilbage til Strandavatn. Der er brugt en dag på en god måde.